Menu

Hvorfor vælge Dansk FacadePuds?

Vi har fokus og ekspertise

Dansk FacadePuds er specialister i stærke pudstekniske løsninger, og vi vil være de bedste inden for vores felt – og det kræver stor fokus, netop derfor arbejder vi udelukkende med pudsarbejde og facadeisolering. Selvom størsteparten af vores medarbejdere er uddannede murere, overlader vi de større opgaver indenfor at lægge klinker, lægge mursten, sokler osv., til de almindelige murerfirmaer.

Der findes mange løsninger indenfor puds, – men ikke alle er lige rigtige, når det kommer til styrken. Pudsopbygningen skal tilpasses de forskellige situationer, for der er stor forskel på hvordan et hus skal pudses rigtigt. Ligger huset i et område, hvor der er skov og marker omkring, – ved havet hvor vejret kan være meget barsk, – ligger det i et meget fugtigt område, – ligger det ud til en stor vej med meget forurening? Scenarierne an være mange, og der skal tages hensyn til de forskellige parametre i alle tilfælde.

Ligeledes er det også nødvendigt at systemerne bliver brugt rigtigt, for selv den mindste detaljer kan betyde at pudsningen ikke får den ønskede styrke. En lille fejl som umiddelbart ser ubetydelig ud, kan på sigt udvikle sig til en større skade. Oftest kan skaden godt udbedres, men når man har valgt en netpudsning, skal man have større forventninger til styrken. En pudsning kan også højne husets arkitektoniske udtryk, faktisk er der rigtig mange løsninger og muligheder ved en pudsning, som kan bidrage til arkitektonisk forskønnelse – langt flere muligheder end de fleste er klar over. At tilføre huset æstetik og arkitektonisk forskønnelse kan også bidrage til, at værdien af huset øges.

Hos Dansk FacadePuds sikre vi altid at vores kunder, får den helt rigtige og unikke løsning tilpasset, hvor det funktionelle går hånd i hånd med det visuelle, således at du som kunde altid får mest værdi for pengene. Dansk FacadePuds står for kompromisløst kvalitet, hvor det visuelle forenes med det funktionelle.

Gratis konsulentbesøg

Udfyld felterne og få et gratis konsulentbesøg, hvor vi hjælper dig med at finde den bedste løsning.





Vi har kun glade og tilfredse kunder

Efter et problemfrit og effektivt pudsearbejde glæder vi os over det flotte resultat

Vores nybyggede hus skulle have facaden pudset. Men ikke alle murerfirmaer o.lign. ville påtage sig opgaven, idet vores hus var bygget af ”flamingo” klodser (Isobyg). Blandt dem der ville, valgte vi ”Dansk Facadepuds”. De vigtigste grunde for dette var firmaets erfaring med at pudse på dette materiale, en grundig beskrivelse af materialer og arbejdsgang, en garanti for hurtig og perfekt arbejde og naturligvis også en konkurrencedygtig pris.

Efter et problemfrit og effektivt pudsearbejde glæder vi os over det flotte resultat. Alle facader, vinduesåbninger, hjørner og sokler står velpudsede og tilmed malet i selvvalgte farver.

Som bygherrer kan vi kun anbefale at ringe til Peter fra ”Dansk Facadepuds” og få et godt tilbud.
Anne Mette & Steen

Dansk FacadePuds så nogle løsninger, som vi ikke selv havde set

Vi er begge to meget glade for resultatet og det sikre valg det var, at vælge Dansk FacadePuds til at udføre facaderenoveringen af vores hus. Alt kørte efter planen og alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke.

Da vi tog beslutningen om at facaderne skulle sættes i stand én gang for alle, og kontaktede Dansk FacadePuds havde vi egentlig en idé om, at facaderne blot skulle se ud som de allerede gjorde, – men med en ny og stærk pudsning således at vi ikke fik revner i facaden fremover. – Men vi endte med et helt andet udseende, for Dansk FacadePuds så nogle løsninger, som vi slet ikke selv havde set. Ved relativ små ændringer fik vores hus et helt andet udtryk, og fik huset til at fremstå meget pænere en det oprindelige, og huset er nu blevet løftet op i en helt anden klasse.

Til daglig har vi flere små dagplejebørn, og var selvfølgelig lidt betænkelig ved, om de kunne udfører deres arbejde uden at det havde for stor indflydelse på børnenes dagligdag, – men håndværkerne tilpassede deres arbejde således, at når børnene stod ud i haven og fik deres middagslur, ja så lavede de “ikke støjende” arbejde, eller arbejde på den anden side af huset.

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvem de skal vælge til at varetage facaderenoveringen – så følg Jeres intuition og benyt Dansk FacadePuds som vi gjorde, – så er I helt sikre på et godt resultat.

De varmeste anbefalinger herfra.
Vibeke & Svend Ole, Nørresundby

Alle forventninger blev indløst

Jeg har en udlejningsejendom, som trængte til en facaderenovering og jeg kontaktede derfor tre forskellige firmaer for et tilbud, som alle lå tæt på hinanden - deriblandt Dansk FacadePuds.

Som udgangspunkt havde jeg den bedste fornemmelse af Dansk FacadePuds, og tog derfor en dialog med Peter, for at finde frem til den rette løsning med Dansk FacadePuds - og det viste sig, at være den helt rigtige beslutning.

Fra start til slut har der været styr på *alle* detaljer, løbende dialog
har sikret at der ikke opstod misforståelser på noget tidspunkt, og at det
hele forløb perfekt. Man kan se og konstatere, at Peter og hans
håndværkere er professionelle og meget ærekær omkring deres arbejde - og jeg tror det holder stik, når Peter siger, at han aldrig har efterlad en
utilfreds kunde.
Klaus Elmkvist Eriksen, Hals

Dygtige håndværkere der kan deres kram

Vi takker for et super godt samarbejde og et flot resultat. Alle aftaler blev overholdt, dygtige håndværkere der kan deres kram. Kan varmt anbefales.
Laila Larsen & Kim Simonsen, Aalestrup

Vi havde længe ønsket at få renoveret facaden på vores hus fra 1909

Efter et par samtaler med Peter Grønning fra Dansk Facadepuds, var vi ikke i tvivl om, at det var dem der skulle udføre vores ”nye” netpudsede facade.

Få ord der efter vores bedste opfattelse beskriver forløbet er: ordholdende, punktlighed og godt udført arbejde.

Både ejer og de 2 murer i Dansk Facadepuds vi har haft kontakt med får 5 thumbs up herfra.

En fornøjelse og resultatet er weltklasse.
Anne & Anders-Peter Ibsen, Roskilde

Det var det hele værd!

Trods stillads, mm. havde butikken åben og dagligdagen i butikken fungerede som normalt. - DET VAR DET HELE VÆRD
Hinrichsen Guld, Sølv, Ure & Optik, Aars

I dag står vi med det smukkeste hus

Vi har fået vores facade renoveret af 'Dansk FacadePuds' og i dag står vi med det smukkeste hus. Vi blev fra første kontakt mødt af venlige og professionelle mennesker, alle vores ønsker og krav er blev mødt
med respekt og accept.

Selve udførelsen af murerarbejdet stod to murer for. De var diskrete, professionelle og, ikke mindst, meget venlige. Arbejdet gik stærkt og på intet tidspunkt var vi generet af larm eller rod fra håndværkerne!

Vi kan varmt anbefale andre at benytte 'Dansk FacadePuds' hvis i ønsker at møde et professionelt team der virkelig kan deres håndværk.
Kristina & Anders, Gl. Assensvej 7, 5580 Nr. Aaby

Vi er stadig målløse over, så flot facaden er blevet

Vi tog kontakt til Dansk FacadePuds og et par andre firmaer, der udfører facaderenovering, da vi havde besluttet at få vores nykøbte men ældre hus netpudset.

Huset var i tidernes morgen stænkpudset og repareret mange
steder på facaden, bl.a. i forbindelse med hulmursisolering, og facaden
fremstod mildest talt ujævn og hærget! Vi havde derfor en forventning om, at en netpudsning nok ville pynte på facaden - men om huset kunne blive decideret kønt, det tvivlede vi på!

Peter var, ligesom de andre firmaer, forbi for at inspicere huset. Som
håndværker skilte han sig ud fra de andre ved sin entusiasme og sikkerhed i forhold til det, som hans firma kunne levere, og ved at fremstå fuldstændig kompromisløs, når det handlede om kvalitet! Hvis vi valgte Dansk FacadePuds ville det færdige resultat tage huset op i en højere klasse, sagde han! Vi lyttede - og tænkte vores!

Da tilbuddet fra Dansk FacadePuds kom, skilte det sig på tilsvarende måde ud fra de andre ved at være meget grundigt og udførligt! Peter
understregede bl.a. i tilbuddet, at det ydre udtryk via firmaets arbejde
ville kunne komme helt i top, og at han kunne tilbyde de ubetinget bedste håndværkere på feltet. Ja, selvtilliden fejler ihvertfald ikke noget, blev vi enige om! - og valgte ham!

Selve arbejdsprocessen varede ca. 14 intensive dage. Vi oplevede stor,
faglig grundighed, fuldstændig i overensstemmelse med tilbuddet og det, vi var blevet lovet. Desuden oplevede vi et højt informationsniveau,
troværdighed i forhold til overholdelse af aftaler og et sjak, der knoklede
løs, løbende ryddede op efter sig, var høflige og så diskrete, som man nu
kan være, når man kravler rundt udenfor andre folks døre og vinduer tidligt og sent!

Og hvilket resultat! Vi er stadig målløse over, så flot facaden er blevet.
Også naboer og håndværkere kommenterer det flotte resultat, og nogen
fortæller historier om, hvordan de selv har forsøgt sig med andre firmaer
eller andre, billigere facadeløsninger med skuffende resultater.

Al vores tvivl må derfor siges at være gjort til skamme. Peter og alle I dygtige folk i Dansk FacadePuds: TAK for indsatsen! Godt arbejde! Vi vil anbefale jer til alle, vi kender!
Torben Johansen, Hjørring

Tilpassede løsninger og lette at arbejde sammen med

Vores hus havde mange skader og revner i facaderne, og vi var trætte af at reparere de pudsede facader år efter år, - omvendt var det også en stor investering, som vi stod overfor, hvis det skulle laves rigtigt én gang for alle. Men Peter fra Dansk FacadePuds var god til at finde en stærk løsning, som var tilpasset vores behov og som vi var super glade for.

Samtidigt har Dansk FacadePuds været fantastisk lette at arbejde sammen med under hele processen og i alle henseender.

Med Dansk FacadePuds er du sikker på et godt resultat.

Gode anbefalinger herfra (o:
Karsten Nielsen, Nørhalne
Se flere udtalelser på Trustpilot
... du kan også følge med i vores arbejde på Facebook.

Din sikkerhed for højeste kvalitet

Via vores medlemskab af Dansk Byggeri og Byg Garanti er du forsikret op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til 3 år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler.